Spørgsmål om DUBU i 21Søndag

I 21Søndag den 3. juni blev der rejst spørgsmål om elementer i DUBU-systemet - læs svarene her.

I DR-programmet 21Søndag den 3. juni 2012 var der et indslag om DUBU. På KL's og Social- og Integrationsministeriets hjemmesider kan du finde artikler, som svarer på indholdet af indslaget. Links til disse artikler kan du finde nedenfor.

I forbindelse med programmet blev der også rejst enkelte spørgsmål, der drejer sig om det konkrete indhold af DUBU-systemet. Dem forsøger vi derfor at besvare på denne side. Hvis du har yderligere spørgsmål eller kommentarer i forbindelse med DUBU er du altid velkommen til at kontakte projektleder Christina Knudsen.

I udsendelsen taler de om, at der skal udfyldes 170 felter i den børnefaglige undersøgelse – er det rigtigt?
  • I blanketten til den børnefaglige undersøgelse er der 130 felter, hvoraf de 10 er afkrydsningsfelter. I forbindelse med næste revidering forventer vi, at 21 af felterne bliver fjernet.
  • Det er meget sjældent, at samtlige felter skal udfyldes. Kun de felter, der er relevante for sagen og barnets situation, skal udfyldes.
  • Felter er rubriceret i skærmbilleder efter barnets udviklingsmæssige behov og familiens omgivelser (i alt 6 skærmbilleder). For hvert af disse skærmbilleder, skal man skrive en begrundelse, hvis der slet ikke er udfyldt noget i skærmbilledet. Dette er af hensyn til opfyldelse af lovgivningens krav om, at de seks punkter i SEL § 50, stk. 2 skal være beskrevet, med mindre konkrete forhold betyder, at et eller flere af punkterne ikke er relevante ift. det pågældende barn eller den unge.  
  • Man skal altså kun give en begrundelse, hvis ingen af felterne i et skærmbillede er udfyldt.
I udsendelsen interviewer de en engelsk professor, Donald Forrester, som siger, at de i England har droppet et lignende it-system – hvad handler det om?
  • Det er vigtigt at skille it-systemet fra metoden, når man sammenligner England med Danmark.
  • I England har de i nogle år anvendt forskellige it-systemer, som bl.a. har været bygget på ICS-metoden, og derfor blandes de to ting ofte sammen, når man taler om ICS i England.
  • DUBU:  I Danmark er kravspecifikationen til DUBU udviklet i et tæt samarbejde mellem Social- og Integrationsministeriet, KL og en række kommuner. DUBU er ikke inspireret af de engelske it-systemer.
  • ICS: I Danmark har vi ikke implementeret alle de elementer af ICS, som de har anvendt i England. I England har de fx anvendt helt andre blanketter, end dem vi har udviklet i Danmark.
  • Fx har den engelske blanket til den børnefaglige undersøgelse været opbygget med en lang række ja/nej spørgsmål, som sagsbehandlerne har skullet ”klikke af”. Og det er bl.a. det, Donald Forrester refererer til, når han taler om ”ticking boxes”. Kravet om at anvende disse blanketter er nu bortfaldet i England. ICS-trekanten (som de i England kalder assessment framework)  er derimod stadig lovpligtig i England.
  • I Danmark har vi udviklet vores helt egne blanketter i et tæt samarbejde med sagsbehandlerne i kommunerne og med inspiration fra Sverige. I Danmark og Sverige mener man, at det er vigtigt, at sagsbehandleren kan anvende deres faglighed til at beskrive barnets situation med egne ord, og vi anvender derfor slet ikke ja/nej afkrydsninger.
I udsendelsen fokuserer de meget på den børnefaglige undersøgelse (BFU), og at denne er omfattende, hvad gør KOMBIT og Social og Integrationsministeriet ved det?
  • Vi er i gang med at kigge på et redesign af den børnefaglige undersøgelse. Dette forventer vi at implementere efter sommerferien.
  • Redesignet vil mindske behovet for at "klikke" frem og tilbage og samtidig øge overblikket i BFU.
  • Redesignet vil inkludere autogem i BFU.
  • Redesignet vil inkludere stavekontrol i BFU.
  • Redesignet vil inkludere kommune-logo på BFU blanketterne.
  • Redesignet vil inkludere dynamiske felter, dvs. felter som tilpasses indholdet i BFU.
  • Redesignet vil inkludere, at de indtastede forældrekompetencer i BFU’en overføres i BFU-blanketten.
  • Redesignet vil inkludere en tilpasning af den børnefaglige undersøgelse for ufødte børn, så antallet af felter mindskes for disse.
  • Redesignet vil medføre at en række felter fjernes fra indtastningsdelen af den børnefaglige undersøgelse, idet disse ikke anvendes i outputdelen. Dette drejer sig om felt nr 5-9 i de 4 første punkter under ”Udvikling og adfærd.”
  • Redesignet er specificeret i henhold til de ønsker KOMBIT og Socialstyrelsen har modtaget fra kommunerne, og der er nedsat en arbejdsgruppe, som er involveret i forbindelse med dette arbejde, og som også vil blive involveret i aftestning.
I udsendelsen nævnte Jane Findahl at forbedringsforslag er velkomne, hvad gør jeg med mine ideer, og hvad gør I med dem, når I har modtaget dem?
  • Har du ønsker til forbedringer, modtager KOMBIT meget gerne disse.
  • Der bliver kigget på de indberettede ændringsønsker forud for de referencegruppemøder, som afholdes en gang i kvartalet. Næste møde er efter sommerferien.
  • Ønsker bliver præsenteret for referencegruppen på referencegruppemøderne med en kompleksitetsvurdering, dvs. en vurdering af hvor omfattende de er at udvikle.
  • Referencegruppen prioriterer ønskerne, og KOMBIT og IBM specificerer og udvikler på denne baggrund. De komplekse ønsker er typisk ledsaget af en arbejdsgruppe, som tilfældet fx er med det redesign af den børnefaglige undersøgelse, som er nævnt ovenfor.
  • Ønskerne implementeres som udgangspunkt i kvartalsmæssige releases, hvoraf den næste er i starten af august.
  • Vurderer KOMBIT, at nogle af de indrapporterede ønsker er fejl, ændrer vi status på dette og koordinerer det med leverandøren af systemet IBM.
  • Vurderer KOMBIT, at der er behov for yderligere oplysninger, så sender vi en mail til til indberetteren.
  • Vurderer KOMBIT, at der ikke er tale om en fejl eller en ændring, men tvivl om anvendelsen, vil brugeren få besked om det.
  • Såfremt ønskerne involverer ønsker til ICS-blanketterne koordinerer KOMBIT dette med Socialstyrelsen.